Mandag 16. maj 2016
Friluftsgudstjeneste i haven ved Øhavsmuseet, Faaborg 2. pinsedag, mandag den 16. maj, kl. 10.30 Faaborg, Diernæs, Lyø og Avernakø sogne holder igen i år fælles friluftsgudstjeneste med deltagelse af pastoratets præster. Den holdes i år i Faaborg i haven ved Øhavsmuseet. Der vil i forbindelse med gudstjenesten være værksted for børn og barnlige sjæle, i det vi sammen med billedkunstner Anne Fich skal pynte et af havens gamle træer med sommerengle. Og der vil også være mulighed for at få en engel med hjem. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og være med til en anderledes gudstjeneste.
Menighedsrådene for Faaborg, Diernæs, Lyø og Avernakø sogne |